SKOVLØBEREN HVALSØ

Oprettet: 2010-09-05 19:03:58

Vi har idag været 9 stk fra 5 Tårns Motion i Hvalsø og løbe Skovløberen.
Jørgen og Preben løb Marathon
Benner, Bjarne K, Bjarne j, Kim Kastanny, Jens og Emilie løb 1/2 Marathon
Poul løb 1/4 Marathon

Løbet var rigtig hyggeligt med mange bakker, og en smule hårdt, men alt var godt tilrettelagt og der manglede ikke noget, heller ikke ved depoterne, vi havde også vejret med os.
Jeg tror også at flere af os gerne vil deltage igen næste år.

Vi havde taget Stine og Jette med til at passe på vores ting og tage billeder, hvilket de klarede godt.

Hilsen
Poul Klingenborg
 

Fødselsdagsfesten.

Oprettet: 2010-09-03 23:05:47

Ja så har jeg også fået taget mig sammen til at ligge billeder ind fra Fødselsdagsfesten.

Hilsen
Poul Klingenborg.

Nyt 0-5 km begynderhold tirsdag 28. september \

Oprettet: 2010-09-03 16:29:58

Tirsdag den 28. september starter nyt begynderhold for 0-5 km op.

Det er Benner som har følt sig tilskyndet til at være "formand" for et nyt 12 ugers hold, som skal lære at løbe 5 km på 30 minutter.
Der er mange som siden sidste hold i marts har ytret ønske om at få endnu et hold igang.

Er der nogle af dine venner og bekendte som har snakket om at starte på at løbe, så husk at sig til dem, at vi igen denne gang har deltagerbegrænsning på 50.

Benner får hjælp af Anette Olsen, men kan godt ønske sig et par stykker mere som kan tage aktivt del i holdet. Fang Benner og giv ham og Anette et nap.

Johnsen-danmark


Lørdagsløb alligevel fra Ellingelund - IKKE GIS

Oprettet: 2010-09-02 20:19:04

På lørdag har petanqueklubben Danmarksmesterskab i Ellingslund, men der er sagtens plads til 5 Tårns Motion alligevel.
Derfor løber vi som sædvanligt fra Ellingelund.

Tidlig start
Mange skal ud på lange ruter (det nærmer sig vist marathon i Berlin, Odense m.v), så der er starter både kl. 9 og som sædvanligt også kl. 10.

Ses på lørdag

Mineslund Økoløb på Asnæs for anden gang

Oprettet: 2010-09-02 14:12:22

Onsdag den 15. september kan alle 5 tårnsløbere igen få sig en herlig løbeskovtur på den flotte Asnæs halvø, når 5 Tårns Motion og Mineslund slår dørene op for anden udgave af Mineslund Økoløb.

Der er igen mulighed for at løbe enten 6 eller 11 km på en flot rundstrækning med start fra Mineslund, Asnæs Skovvej 38.

Her går starten kl. 18, og så kan alle sagtens nå de 6 eller 11 km inden mørket begynder at falde på.

Selvom distancerne er korte er der selvfølgelig førsteklasses forplejning. Saft og vand til at læske ganen med når den er blevet lidt løbetør, og frisk økologisk frugt fra "Arstiderne.com".
Efter løbet er der tændt op i grillen og økologisk landmand Eirik Vinsand og hans folk er klar til at grille økologiske bøffer m.v. som denne aften fås til en sund pris.

Også i år vil der blive lodtrækning blandt løberne om et par gode gavekort til gårdens slagterbutik.

Det koster 80 kr. for voksne at løbe 11 km turen og 40 kr. for de 6 km. Børn under 12 år løber til den halve pris.

Tilmeldingen sker på www.5taarnsmotion.dk senest søndag den 12. september.
Der kan også eftertilmeldes på stedet, men så koster det 20 kr. mere, end hvis man tilmelder sig på forhånd, men I ved jo allesammen, at løbsudvalget bedst kan styre begivenhederne hvis vi ved hvor mange der kommer. Så brug lige on-line tilmeldingen.

Ligesom sidste år er det IT-chef i Kalundborg Kommune Peter Trebbien der holder mikrofonen og kæder det hele sammen med sine humoristiske kommentarer.

Der er masser af parkeringspladser ved startstedet. Markerne er høstet og her kan alle parkere.

Johnsen-Danmark

Fødselsdagsfesten i lørdags

Oprettet: 2010-08-30 12:26:53

I lørdags holdt 5 Tårns Motion 5 års fødselsdag.

Festen var henlagt til Debbies Bed & Breakfast, hvor Debbie og Freddie har nogle fantastiske faciliteter.
Klubben blev startet 23. august 2005 da Jørn og Maibritt fik kunne se muligheden i at Kalundborg kunne bære to løbeklubber.
Fra starten var der 18 medlemmer. I dag er vi oppe omkring 250.

Sussi og Debbie bød velkommen kl. 15.15 og inviterede derefter på en lækker fødselsdagslagkage. Til børn og barnlige sjæle havde Freddie linet op med luftbøsseskydekonkurrence, lidt hole in one på golfbanen, lidt bordfodbold m.v.

Kl. ca. 18 var der kommet så mange flere medlemmer til, at formanden også følte sig kaldet til at sige velkommen og også kunne takke OH Rørteknik for den fine gave: En lækker grill som er vores egen. Dejligt, tak for det.
Herefter tog Jørn ordet og overraskede os med, at han gerne i forbindelse med det penge-skaffe-projekt vi er gået i gang med til nyt klubhus, ville være den første Guldsponsor, og dermed donerede 15.000 kr. til klubben af egen lomme. Tusind tak. Der er med til at give projektet en god start.

Sponsoraterne er een af de måder vi har til penge-skafning. En anden er, at medlemmer gennem DGI kan donere et beløb helt efter eget valg. DGI indberetter så til skat og man får en skattefordel på sin selvangivelse uden selv at skulle huske på det.

Så var grillerne varme og alt det medbragte mad kom på varmen. Folk havde medbragt så meget lækkert, at der sagtens kunne have været til en klub mere.

Ved bordene gik snakken og der blev hygget. Og som det nu plejer, varede festen til langt ud på natten.

Tak til Debbie og Sussi for endnu en super arrangeret sommerfest, som så blev til 5 års fest.

Johnsen-Danmark

Der ligger lidt billeder under billedgalleri. (mit kamera var ikke korrekt indstillet i løbet af aftenen, så hvis der er nogle der har billeder fra aftenhyggen, må I gerne enten sende eller lægge ind).
 

NOVA FM Løbet i Klampenborg

Oprettet: 2010-08-29 18:04:39

Vi var idag 5 løbere fra klubben inde og løbe NOVA FM Løb, vi startede ved Klampenborg Galopbane og sluttede med opløb på Galopbanen.
Turen var rigtig fin, og vejret var med os, stemningen var god, inde i skoven gik det opad og det var på en sand sti så det var lidt hårdt, ligesom opløbet var på højt græs med ujævnt underlag, men det må man jo regne med når det normalt er heste der færdes der.
Alt i alt en rigtig hyggelig formiddag, og mon ikke vi vender tilbage og tager en tur til næste år.

Hilsen
Poul Klingenborg

5 Tårns Motion 5 års fødselsdag

Oprettet: 2010-08-26 22:07:37

  
5 TÅRNS MOTION 5 ÅRS FØDSELSDAG!
Lørdag d. 28. august 2010
Festen holdes hos Debbie´s Bed & Breakfast
Hovvejen 114, 4400 Kalundborg
Kl. 15. 00 Velkommen - kaffe og fødselsdagskage
Hygge og fælleslege for børn og barnlige sjæle
( husk praktisk påklædning)
kl. 18.30 Grillen er klar!
kl. ca. 20 Dessert & kaffe
 
Du skal medbringe:
Picknik kurv m/ aftensmad til dig & din familie – Husk også tallerkner, bestik, glas og vin -
Øl og vand kan købes.
 
Tilmelding i klubben med antal voksne / børn
senest 26/8 -2010
 
  
 

5 Tårns Motion holder 5 års fødselsdag 28. august

Oprettet: 2010-08-26 19:52:47

Hej alle

Da der ikke er så meget køleskabs plads, vil det være godt hvis i selv tager en køletaske med.

Husk, at det forgår hos DEBBIE's Bed & Breakfast, Hovvejen 114, Kalundborg

5 Tårns Motion er nu 5 år gammel og
det skal selvfølgelig fejres.

Du kan læse og printe hele indbydelse under "Nyt fra 5 Tårns Motion" på forsiden

Se her, hvem der allerede har meldt sig til:
http://www.5taarnsmotion.dk/?side=tilmeld&id=62

Du kanogså skrive dig på seddel i klubhuset

Bestyrelse og festudvalg

løbetur fra Asnæsspidsen lørdag

Oprettet: 2010-08-26 19:35:02

RETTELSE

vi mødes i klubhuset kl 0930  og kører nogenlunde samlet derud

vh
Hr Benner


Se ældre meddelelser her.